Brent (bydel)

For alternative betydninger, se Brent. (Se også artikler, som begynder med Brent)

Brent (officielt: The London Borough of Brent) er en bydel i London. Den ligger i den nordvestlige del af ydre London, og grænser til Harrow i nordvest, Barnet i nordøst, Camden i øst og Ealing, Hammersmith and Fulham, Kensington and Chelsea og City of Westminster i syd.

Bydelen blev oprettet i 1965 ved at kredsene Wembley og Willesden i Middlesex blev slået sammen. Den har navn efter floden Brent, som løber gennem distriktet.

Wembley Stadium og Wembley Arena ligger i Brent.

Ved folketællingen i 2001 var 46,53% af indbyggerne født udenfor Storbritannien; dette var den højeste andel som blev registreret for et distrikt.


Developed by StudentB